Aktuelt
Tilmelding 2021
Det har været muligt at tilmelde sig siden 8. marts og ugerne blev meget hurtigt booket i år. I alt havde vi 450 tilmeldinger i døgnet d. 8. marts – hvilket er mange flere end vi plejer. Under Nyheder kan du se hvilke uger der er fuldt bookede. Du finder tilmeldingsformularen her
Ugerne 2021
OBS: På efterårsseminaret blev det besluttet, at ugerne for 2021 og frem ser således ud. Det vil sige, at rækkefølgen fra 2020 er rækkefølgen i 2021. Du kan også downloade en pdf for årene 2021-2025.
Jubilæumsskrift
Kvindelejren har udgivet bogen “kvindelejren i glimt gennem årene”. Se det flotte omslag her.
Vi er meget taknemmelige for den økonomiske støtte, vi har fået fra 3F og BUPL til udgivelsen
27 fortællinger i billeder og ord så dagens lys den 14. november 2020. Under forberedelserne til fejringen af kvindelejr 50 fik vi lyst til at kigge tilbage på lejrene gennem tiden og den plan er nu realiseret som et forspil til den store festligholdelse 2021. I glimt bringer bogen lyrik, tegninger, fotos, fiktion og beretninger flettet ind i livshistorier og taknemmelighed over, at Femø eksisterer. Lisså mange som bølger på stranden har været konceptet. Græsrodsproduktet viser mangfoldigheden i lejren og i kvinderne, der er på øen af og til og altid.
Mød Margaret Meat på studietur og Sapfo på international med hele to ferieflirter, hvoraf den ene er den guitarspillende amazone. Du kan også møde en, der leder efter den lesbiske kussefugl en sen aften og den første femøist, der viser civilforsvarets beredskab, hvordan teltene skal stå.
Køb bogen

Bogen kan købes i Kvindehuset/Kvindegalleriet i kælderen.
Du kan også købe den følgende steder:Under Bogen, Gentoftegade 66 i Gentofte
Galleri Lois på Godthåbsvej 260 i Vanløse
Demos i Elmegade 27 på Nørrebro
Pris 125 kr. Overskuddet går til Kvindelejren. 140 sider
Bogen kan også bestilles ved at skrive en mail til Jorgensen.lisbethb[at]gmail.com og overføre 125 for bogen samt 70 for forsendelse til mobile pay nr. 77104. Dog 100 kr. for forsendelse til udlandet. Skriv meget gerne Jubilæumsskrift på overførslen.
The book can be sent abroad but for an amount of 100 dkr. (up to 4 books in one package for this price) Transfer 225 to Foreningen Femø, Gothersgade 37, 1123 Kbh. K, IBAN: DK6830000002296403, BIC (SWIFT): DABADKKK and send an email to Jorgensen.lisbethb[at]gmail.com with your request and adress.
Du kan nå endnu at fortælle din egen historie
Når du har læst de mange fortællinger og fået lyst til at fortælle din egen Femøhistorie, kan du nå det endnu, før vi endelig fejrer jubilæet med fest og farver – forhåbentligt til næste år.
Du kan sende sin historie til web[at]weberweb.dk og din historie vil blive lagt på websiden, sammen med andre historier, som du allerede kan finde her:
> Kvindelejren 50 år
Kvindelejrens merchandise!
Støt Femø Kvindelejr og se cool ud! – og vær med til at sprede budskabet om kvindelejren – Oplagt at have på til Priden, til fester, i biffen, på stranden og ikke mindst på Femø – lige dér hvor du er! Se hvad du kan købe, et par midlertidige billeder og priser på siden Merchandise.
Fotos
Som altid efterlyses der nye, gode billeder. Hvis det er nu, du fuld af længsel finder et rigtig godt billede, som passer til websiden, vil vi meget gerne høre fra dig. Henvisninger til gode, sjove eller interessante videoklip, som kan vises nederst på siden er også velkomne.
Tilmeld dig Kvindelejrens Nyhedsbrev:
Tilmeld dig Kvindelejrens Nyhedsbrev (hvis ikke du allerede har gjort det forlængst). Så er du sikker på ikke at gå glip af de seneste nyheder, ændringer i programmet, invitationer og andet godt, der har med Kvindelejren at gøre. Indsæt blot din mailadresse i nedenstående felt og klik “subscribe”: